Sølvlaks i bjørneland – tur til coastal river

Efter en uges kraftig regn, umulig vandstand, sigtbarhed på ca. 1 cm. og frådende floder der har været livsfarlige at sejle på samt umuliggjordt alt fiskeri, er fiskefeberen for alvor ved at have taget om en.

De større tilløb til Skeena samt hovedløbet har stadig samme farve som Cafe Latte og vandstanden er lang tid om at finde tilbage til sit normale leje, så hvis der skal fisk på tasken skal der tænkes i alternative baner.  Det kan være nok så hyggeligt at sejle på hvaltur, fange krabber, fiske lidt helleflynder mm. Men når ret skal være ret, er jeg jo rejst helt herop for at fange fisk på flue! Steelhead var det primære mål, men med flodernes tilstand og en rasende fiskefeber i mente,  kan flotte sølvlaks nok også gå an.
Tracy, som er indehaveren af Kitimat lodge, har heldigvis en del forskellige kort i ærmet og nævner en aften, at der var mulighed for at vi kunne sejle ud og fiske i et par mindre “Coastal rivers”, altså små floder med korte forløb, som ender direkte i havet.
Disse små floder afvander et meget mindre areal, og finder derfor meget hurtigere, tilbage til normal vandstand og farve.

Han snakkede særligt om én bestemt flod, han kaldte den for G-spottet – næsten umulig at finde, men når det lykkedes var det som i himlen og da han samtidigt fortæller om lækre pools spækket med sølvlaks og det faktum, at der ikke har været fiskere ved floden i de sidste to år, bliver en beslutning hurtigt taget og tidligt næste morgen mødes vi med Tracy på havnen, fylder hans lille jetbåd op med fluegrej og madpakker og så ellers afsted over bølgen blå i den smukkeste morgendis.
Efter et par timers sejlads, for fuld fart, langs stejle klippekyster og uendelige skove, kommer vi til udløbet af den lille flod.
Stærk tåge og lavvande gør det dog umuligt at finde ruten til udløbet, så vi sejler til bredden, hvor Tracy viser os en lille primitiv hytte han har bygget, som kan bruges til flerdages ture, med overnatning og fiskeri ved G-spottet.

Efter en times venten, i den smukke, mystiske og fuldstændigt lydløse morgendis, begynder lyset endelig at bryde igennem, så vi hopper i båden igen og Tracy finder hurtigt udløbet af floden.
Et fuldstændigt magisk syn møder os, da Jetbåden får fuld gas op igennem deltaet og 500 Canadagæs og 10-12 majestætiske havørne letter i disen.

Floden er ikke ret stor, små 15-20 meter bred mange steder, men utroligt varieret. Der er store flade stryg, masser af sving med dybe pools og overhængende brinker, samt store sten og kæmpemæssige Ceder træer – dertil krystalklart gletchervand, utallige bjørne og en natur, som fuldstændigt tager pusten fra mig, det er simpelthen det smukkeste sted, jeg nogensinde har været!
Efter en halv times sejllads opstrøms, møder vi den første forhindring, i form af en stor træstamme, som vandmasserne har kilet fast, så den blokerer hele floden. Vi smider båden ved bredden, og går i gang med, at fjerne så meget vi kan af den naturlige dæmning, og efter en halv times slid, stikker der “kun” små 6 cm. op over overfladen, så alle mand ud af båden, hvorefter Tracy tager tilløb og giver båden fuld gas, så den “hopper” over træstammen.
Vi sejler videre op, men efter endnu en lille halv times sejlads, kommer vi til næste forhindring, og denne gang er der ikke nogen mulighed for at forcere, floden har ændret sit forløb fuldstændigt og tre kæmpe Ceder træer er blevet kilet sammen i en bunke, så båden bliver ankret op på breden, og bevæbnet med fluestænger og rygsække, begynder vi at vandre længere opstrøms.

Vi krydser floden et par gange og kan konstatere at der i hvert fald er masser af Pink laks, de står og gyder overalt på de store stryg vi krydser over, og i kanter og lommer står der fuldt udfarvede Sockey laks i små dybrøde klynger.
Bjørne er der også masser af, nærmest hver eneste meter af breden har bjørnespor og efterladenskaber og der er konstant en følelse af, at man bliver iagttaget.
Efter lidt tids vandring, kommer vi til den første fiskbare pool. En meget lang pool, med en dyb lomme langs den fjerne bred, ved starten af poolen er der tilløb fra en mindre creek samt et stort sunket træ, som giver skygge i det klare vand. Det her sted stinker af sølvlaks og det varer heller ikke mere end to minutter, før den første laks har brudt overfladen og vist sin sølvskinnende side i morgen solen.
Jeg får rigget til på rekordtid, knyttet en lille sort/blå/sølv intruder flue på forfanget og vader forsigtigt ud, på en banke i floden, hvorfra jeg kan affiske den første del af poolen.
De første kast bliver lagt ud, med dirrende hænder og tør mund, og adrenalin niveauet bliver ikke mindre, da endnu en stor laks springer fri af vandet, og lander oven i min flueline.
Får lige så stille arbejdet mere line ud og begynder at finde mig til rette i fiskeriet, da min flue bliver stoppet brutalt, midt i svinget og en ilter sølvlaks, sekundet efter går i luften.
Fisken skyder først opstrøms, imod det sunkne træ, men den ombestemmer sig i sidste øjeblik og sætter i et godt udløb nedstrøms. Her er der godt med plads og roligt vand, så resten af fighten forløber roligt og kort tid efter, kan jeg gribe en flot sølvlaks, i 7 kilos klassen, om halen.

Vi snupper et par hurtige billeder af fisken, inden den ryger retur til sit rette element og jeg går igen op til toppen af poolen.
10 kast senere, er der igen en god sølvlaks, der bliver fristet af fluen og scenariet er lige ved at gentage sig, men denne gang slår laksen sig desværre af fluen, i den aller sidste del af fighten.
Efter lidt hurtigt mad, overlader jeg poolen til Jesper og Gert, og begynder at vandre længere opstrøms sammen med Tracy.
Det er meget ufremkommeligt de fleste steder, tæt krat af Devils Club planter og deres utallige torne, væltede træer og stejle skrænter og floden må igen krydses igen og igen.
Mange gange er den nemmeste vej, at følge bjørnenes stier i de tætte krat, og imens vi kravler afsted på alle 4, på sådan en sti, synes jeg pludselig at jeg kan høre noget der rumsterer i krattet, vi holder vejret og lytter, og lidt efter er der igen noget der rumsterer. Tracy klapper og råber højt, hvorefter hele buskadset nærmest eksploderer og en stor sortbjørn kravler op i et træ, små 20 meter fra os! Vi kommer selvsagt hurtigt ud af det tætte krat igen.
Vi ankommer til næste pool, denne gang et meget smalt og dybt stræk, med store klipper. Der er godt gang i strømmen, men i de store rolige lommer bag klipperne, står der klynger af flotte laks.
Det er desværre tæt på umuligt, at præsentere en flue ordentligt på pladserne, så en lille spinnestang bliver rigget til med en Jig og det tager ikke mange kast, før jeg igen har en laks for enden af linen, denne fisk opfører sig dog meget anderledes, går tungt og dybt og laver kun korte udløb, efter en del trækken frem og tilbage, kommer en stor, udfarvet hanfisk til syne i overfladen, og kort efter, kan jeg ganske udramatisk, kane en massiv fisk på land.
Fisken er lang og bred, den har udviklet en kraftig krog og siderne er blevet næsten helt røde, Tracy estimerer fisken til 10-11 kg, og det er med en euforisk følelse i kroppen, jeg lidt efter lader fisken glide tilbage i vandet, så den kan fortsætte sin færd mod gydepladsen.
Sådan fortsætter turen videre opstrøms, vi går, kravler, klatrer, vader og krydser floden igen og igen, fisker de pools vi kommer til og fanger fisk i dem alle.
Det hele kulminerer i den øverste pool, vi kommer til, her er tæt pakket med fisk, og der går ikke mere end 5 kast mellem huggene. Fiskene ligger mellem 5-8 kg og de sætter alle sammen #7 grejet godt på prøve.
Tiden flyver afsted og alt for tidligt, bliver det tid til at finde tilbage til de andre, og begynde turen hjem igen.
Da vi kommer ned til de andre, er der smil over hele 5 øren, de har heldigvis også haft en fed dag og fået godt med fine laks, så det er tre lettede, glade og godt brugte fiskere, der lidt efter tager plads i båden og begynder sejlturen hjem, det forløber gnidningsfrit, og i det begyndende tusmørke, kommer vi i havn igen.

Rejser

Steelheads og kongelaks i maj og juni
Steelheads og kongelaks i august
Sølvlaks og steelhead i september