Laks i Chilliwack i september er der, hvor opgangen af Kongelaks og Sølvlaks starter. Det er de helt blanke og friske laks som går efter. Du behøves ikke være en erfaren laksefisker for at deltage – det bliver du på turen. Danske rejseledere med mange års erfaring følger med på alle fiskeferier og vi gør vores bedste for at vi får fisket de rigtige steder og med de bedste metoder. Vi kender alle de gode spots og passer fiskeriet til efter forholdene. Chilliwack river er verdenskendt for sin forrygende opgang af særligt store kongelaks i september og oktober, Sølvlaks i september og oktober og masser af hundelaks i oktober. På ulige år er der ligeledes vanvittigt mange Pink laks i september.
Fiskerejser til Chilliwack i september er med 11 fiskedage tilpasset opgangen af de første laks. Vi bor i hus et stenkast fra Chilliwack river og der er rigtig godt fiskeri lige nedenfor huset og det har vi helt for os selv. Vi står selv for forplejningen. Der er mulighed for Enkeltværelser / opredning.
På fiskerejser til Chilliwack, er der også indbygget en fiskedag efter den store hvide Stør. Fiskeriet foregår på Fraser floden og med Canadiske guider. Det er inkluderet i prisen.
Du kan leje fiskegrej hos os for 1.600 kr.
Ring: 60 21 14 17 / Mail: jesper@fiske-eventyr.dk
Hvad skal vi fange i Chilliwack i september?
Det er HELT FRISKE Kongelaks og Sølvlaks og Pink laks (Pukkellaks) i ulige år. Fiskeriet efter kongelaks i Fraser og Chilliwack er uden sammenligning, fiskene ligger typisk mellem 7-14 kg, men der er også sande monstre imellem, største fisk på vores ture målte 121 cm og vejede imponerende 26 kg!
Kongelaksen besidder en uhørt styrke og er samtidigt en mester i at udnytte flodens kraftige strømme. Har man først én gang oplevet det kontante hug og den kraftige hovedrusken, for derefter at få tømt sit hjul imens man blot kan se måbende til, bliver man simpelthen nødt til at prøve igen – dette er højst vanedannende fiskeri.
Der er mulighed for at fiske med både egg imitationer, spin og flue, du bestemmer hvad du vil. Du kan også leje udstyret af os.
Vi kender floderne rigtig godt, men det går ikke uden dygtige canadiske guider
Selvom vi har gennem fisket floderne godt og grundigt og kender mange spots, så er floderne og fiskeriet under konstant forandring. Derfor har vi et tæt samarbejde med de bedste canadiske guides. Vi kan ikke understrege nok, at de bedste guider er nøglen til succes. De kender floderne som deres egen bukselomme, og de justerer hele tiden fiskeriet til forholdene. Udover, at de kender floden ud og ind er de også fleksible og de gør alt hvad de kan for at du får fisk. Fiske presset på floden er stort og du skal være indstillet på, at der er mange fiskere ved floden på de bedste spots. Det betyder ikke, at vi behøves stå skulder ved skulder. Der er mange andre gode spots, hvor du har fiskevandet mere for dig selv når du er indstillet på at gå lidt længere efter det.