Sølvlaks, hundelaks og hjemrejse

Dagen efter den massive flooding var floden igen klar til at fiske og store mængder af sølvlaks og hundelaks trak gennem floden.

Det er utroligt, men det tog kun godt og vel et halvt døgn for Chilliwack river, at finde tilbage til et mere normalt leje. Bevares der var meget vand og det var stadig ret farvet, men det er ikke dårligt for fiskeriet. Nu vandrerde tusinder af sølvlaks op uden at gemme sig og de fik selskab af mange store friske hundelaks.

Vi tog op til “den store sten” fra morgenstunden og, det der før var bredden var nu 8-10 meter ude i vandet. Vi havde næsten spottet for os selv og det var fantastisk. Laksene trækker altid langs kanten når vandet er uklart og der er skidt i det. det er samtidig også smart når de skal spare kræfter. Inderst går sølvlaksene i flokke og de er kun mellem 1-3 meter ude. Imellem dem og på yderkanten, hvor der er mere strøm trækker hundelaksen og den holder pause  lidt længere inde. Endelig trækker kongelaksen yderst og i mere strømmende vand. Alt det kunne vi stå og variere imellem på det samme spot.

Det blev til 15 sølvlaks i alt, 6 kongelaks og 9 chum inden vi pakkede sammen. I løbet af dagen kom der mange fiskere til spottet og det blev lidt for tæt for os. Det spredes hurtigt, hvor der er fisk og tror der er oprettet en telefonkæde mellem kineserne – de kommer i hvert fald lige pludselig mange og de kender hinanden.Fiskerejse - Chilliwack

Afslutning sammen med Skivedrengene

Om aftenen havde vi aftalt, at spise sammen med de 4 fiskekammerater fra Skive. Vi skulle egentlig på Jolly Miller, men Benny havde taget en fin sølvlaks på godt 4 kilo og Niels en på 2 kilo. De blev tilberedt efter alle kunstens regler og der var Citron peber på (Haralds regel). Vi var klar til at spise ved 21 tiden, men det var værd at vente på. Det smagte fortrinligt – hvor er der bare forskel på opdrættede laks og så en friskfanget vildlaks. Vi fik selvfølgelig også en snak om den skandaløse fiskeindustri, der opdrætter laks og laver dårlige fisk fedet op med vegatabilske piller, proteiner og antibiotika. Og ikke, at forglemme forurener og truer den vilde bestand af laks.

LAD VÆRE MED AT KØBE OPDRÆTTEDE LAKS.

fiskerejser efter Laks, ørred og stør Afslutnings middag med friksfanget sølv laks

fiskerejser efter Laks, ørred og stør Afslutnings sølvlaks til middag

fiskerejser efter Laks, ørred og stør img 20171019 202553

 

Der blev skålet for en perfekt afslutning og fredag går turen hjemover for Henrik og Jonas og de 4 fiskekammerater fra Skive. Undertegnede fisker videre 6 dage mere…

fiskerejser efter Laks, ørred og stør IMG 20170922 181845

Her bor vi ved Chilliwack floden

Chilliwack floden

HER BOR VI ALTID VED CHILLIWACK FLODEN I HELE SEPTEMBER OG OKTOBER

Vi har det dejligste hus 20 meter fra Chilliwack river. Fiskevandet lige nedenfor huset er helt vores egen og det fisker rigtig godt.

Vi har plads til 7 mand fordelt på 4 værelser og mulighed for 2 ekstra opredninger. Huset har en kæmpe terrasse, som er det faste tilholdssted morgen og aften. Der er fuld udsigt til floden og den dejlige lyd af brusende vand.

Det er bare perfekt

video fra Allisons pool

Canada-tur

Mit navn er Jonas Wöhliche Nymann, og jeg er 25 år. I efterårs ferien, 2016 tog min far og jeg til Canada i en uge, sammen med gutterne fra Fiske-eventyr.

Når vi kom hjem efter at have fisket, sad vi i hytten og snakkede, pjattede og hyggede os! Det var enormt hyggeligt, og vi blev som sagt hurtigt en del af fællesskabet, hvilket var med til at gøre turen endnu mere fantastisk!

Fiskerejser - hygge i huset

Det at man står og laver mad sammen, får en øl, og sidder på terrassen og nyder lyden af floden som løber, lige i enden af haven, efter en lang dag ved floden, var med til at skabe en unik balance, mellem hobby og hygge, som man sjældent får mulighed for at opleve! Og det var ikke kun om aftenen, men også om morgenen inden man tog af sted, sad vi og nød vores morgenmad sammen og snakkede om hvor man skulle tage hen osv.Da vi ankom til hytten, kendte jeg kun min Onkel Jesper Nymann, Vi blev dog taget rigtig godt imod af de andre deltagere, og blev med det samme en del af fællesskabet.
Det var en helt speciel oplevelse at fiske i Canada. Jeg har på forhånd hørt en masse om fiskeriet og naturen, men det jeg havde forestillet mig kunne ikke måle sig med oplevelsen! Med lidt information om området, fangede vi allerede fisk på første dagen, både chum, sølvlaks og en kongelaks. Det var en utrolig oplevelse at kæmpe mod de energifyldte fightere i den stærke strøm, og var der en stille periode i floden, kunne man stå og nyde den overvældende natur!

 

Fiskerejser og fiskeeventyr Kongelaks i Allisons pool

Midt på ugen blev vi inviteret på en bådtur for at fange stør, hvilket endte med at blive det helt store klimaks! Det at sidde på båden og se stængerne begynde af hakke, først på den ene, så på den anden, tredje og fjerde stang, fik pulsen helt op! Når man så sad der, og man pludselig sprang over til stangen for at give mod-ryk, og man mærker kraften der trækker i den anden ende af linen, blev man ramt af en overvældende følelse som ikke kan beskrives med ord. At sidde der med andre som hepper på en, støtter en og kommer med tilråb, mens man kæmper med en fisk der er større end en selv, er en følelse jeg aldrig vil glemme eller vil være foruden, og det er en tur jeg HELT SIKKERT vil tage igen, hvis jeg får muligheden for det!

Jeg havde mit livs tur, vi var kun af sted i 7 dage, og selvom jeg var ”ny” i Canada prøvede jeg at fange 3 forskellige laksearter, chum, sølvlaks, og kongelaks og i alt 23 fisk, og 3 Stør!
Skulle jeg gøre noget anderledes, så ville jeg have taget 14 dage i stedet for 7 dage.

Jeg vil give turen 5 ud af 5 stjerner!

Translate »