Van(d)vittige dage med ekstremt vejr og laks

Meget kraftig regn blæste floden helt ud og træstammer og skidt sejlede ned ad floden medens fiskene gik op helt inde ved kanten.

Det er et år med ekstremerne og mon ikke det er klimaforandringerne der slår igennem. Fra den laveste vandstand i mands minde til flooding over natten. Vi var gået trygge i seng i silende regnvejr og var bare glade for at nu kom der endelig vand og laksene vil få plads til at trække op og gydebankerne ville være der til dem.

 

Da vi vågner regner det og floden er ekstrem høj, forstår stadig ikke det kan ske over en nat. Vandet er som cacao mælk, men ud det skulle vi. Vi havde sat os for, at tage op til Polish hole, hvor jeg sluttede aftenen inden med stigende vandstand og trækkende fisk. Da vi har samlet stængerne og begynder at gå, kommer der en mand løbende ud af skoven. Han er helt oppe at køre og har en fiskestang i den ene hånd og en dolk i den anden. Han stormer hen til os og nu kan vi se, at han er skrækslagen. Han var gået gennem skoven i tusmørket og havde stillet sig ved floden og begyndt at fiske. 10 minutter efter kommer der en stor sort hanbjørn ud ved siden af ham og kun 10 meter fra ham. Det var ligesom dens fiskeplads. Manden tager benene på nakken og efterlader ekstra stang og fiskegrej og trækker dolken medens han løber op gennem skoven uden at kigge sig tilbage. Det var da han stødte på os.

Efter at have fået snakket og beroliget manden (han ryster og har kroppen fuld af adrenalin) kigger vi på hinanden – skal vi gå derned, vi er jo tre mand og den flytter sig vel. NEJ, det er det ikke værd, og det er nu bjørnens fiskested.

Regnen siler ned og vandet stiger

Vi kan se på floden, at det er helt vildt og vandet stiger fortsat, så vi kører nedad. Henrik og Jonas tager ned til bounty hullet og jeg stopper ved Tamahi broen. Vi har aftalt at vi bare lige skal prøve om det er muligt at fiske og jeg vil køre ned til dem en time senere. Jeg går op på det øverste stykke og floden er helt vild – jeg har aldrig set så meget vand og så meget tryk på vandet. Vandet er fuldt af skidt og møj og det stiger stadig og grene sejler forbi. Alligevel er der fisk helt inde ved kanten og rundt om de store sten. Jeg fanger 2 kongelaks helt inde ved kanten, som var 10 meter oppe på land for et døgn siden. Mister også alt snøre da en kongelaks susser ned ad fossen. Heldigvis har jeg en ny rule med og rigger til igen.

 

Træerne vælter og stormen tager til

Jeg kører ned ad grusvejen til Henrik og Jonas. Da jeg nærmer mig kan jeg se 2 biler der holder bagved en træstammen der blokerer vejen. Det er Henrik og Jonas og fire andre danskere, der er fanget bag det væltede træ. Nå, men vi får snakket og Jan fra Esbjerg hopper ind i min bil og vi kører over til vores hus. Der er strømmen gået (den gik for 87.000 husstande). Vi finder en sav i værkstedet og kører tilbage.

6 stærke mænd får savet stammen over og lavet en passage, så bilerne kan komme fri. De havde ikke fanget noget i Bounty hullet – det var helt umuligt at fiske i.

Fisk langs kanten når vandet er beskidt og vandtrykket højt

Jeg tager ned til Bounty hullet og vil prøve at fiske i kanten 100 meter længere ned. anske rigtigt her trækker fiskene op og jeg mærker et par stykker, men så begynder det bare at blæse en pelikan. Jeg pakker sammen og tager op til Tamahi broen igen. Vandet er på godt en time steget mindst 10 cm og det forsætter. Jeg fisker helt inde ved kanten og lige rundt om stenene ved kanten og får igen kongelaks – der skal ellers meget til at de stiller sig helt derind. Floden stiger bare mere og mere og nu begynder det at være træer, der kommer susende ned midt i strømmen. Jeg pakker sammen – det er for farligt og slet ikke sjovt at fiske ved kanten i øs regnvejr.

Henrik og Jonas var taget op til Allisons pool, men der turde de ikke gå ned. Medens de står der og kigger blæser det op og træerne knager og de kan høre de vælter inde i skoven. Der falder en stor gren ned lige ved siden af den bil de har parkeret ved siden af. De var heldige, at de havde parkeret til den anden side. De tager benene på nakken og hopper ind i bilen og kører hjem.

Da vi mødes i huset, er det med en mærkelig fornemmelse – det her har vi aldrig oplevet og det er lidt surrealistisk. Henunder aften stilner regnen af og det er nu en stille silende regn. Hvordan mon floden ser ud i morgen?

Suveræne fiskeforhold dagen efter

Det er ubegribeligt, men den frådende cacao farvede flod fuld af skidt, er faldet drastisk til et perfekt leje og vandet er klaret tilpas op til at fiskeriet vil være helt i top. Det bliver en spændende sidste dag for Henrik, Jonas og Skivefolkene.