Google

Fiskerejse efter Steelheads og kongelaks i jomfruelige floder

I midten af maj er der både friske steelheads i Skeena, Kitimat og Kalum river, men ikke nok med det vi skal også fiske friske kongelaks, der går op i de mindre floder langs kysten. De er rene sølvbomber og giver en fantastisk fight og de vinder de fleste dueller. De mindre floder vi fisker i kan kun nås med båd og naturen er ubeskrivelig smuk og ganske uberørt. Som en ekstra mulighed er der mulighed for at tage en dag med helleflyndere og krabber.

Afvikles 24 maj – 01 juni og 14 – 22 juni / 7 fiskedage / Flybillet ikke inkluderet.


Maj og starten af juni er månederne, hvor vi skal fange Steelheads i Skeena, Kitimat og Kalum floderne. På samme tid begynder kongelaksen (Chinook) at gå op i de mindre floder langs kysten og de er rene sølvbomber med en utrolig kraft og størrelse.

Det er først og fremmest Fluefiskeri efter steelhead vi har fokus på, men der kan fiskes med alle tilladte fiskemetoder.

[su_button url=”https://fiske-eventyr.dk/din-naeste-fiskerejse-til-canada/” target=”blank” style=”soft” background=”#00ab11″ size=”12″ wide=”yes” center=”yes” radius=”0″ icon=”https://fiske-eventyr.dk/wp-content/uploads/2015/03/Til-mail-flyvefisk-gennemsigtig.png” icon_color=”#FFFFFFF”]JEG VIL GERNE KONTAKTES[/su_button]

De bedste guides hver dag

Vi har de bedste guides og det er helt afgørende for turen. Vore top professionelle canadiske guides har næsten alle tilbragt det meste af deres liv på floderne og er dybt passionerede fiskere. De skal nok sørge for at vi finder fiskene og hjælpe os til at få succes alle dage. Den danske rejseleder sørger for at turen og sammenholdet fungerer bedst muligt. Hver dag afslutter på lodgen med en snak om dagens fiskeri og hvad der skal ske dagen efter. Vi justerer hele tiden fiskeriet efter forholdene, så vi får så meget ud af turen som muligt.

Vi fisker i klassificeret vand

Floderne vi fisker i er Skeena, Kitimat, Kalum, Nash med mere. De bedste steder er i klassificeret vand, som oftest kun kan nåes med båd. Det er det bedste af det bedste og guiderne kender alle spots og hvor på spottet der er fisk og hvordan de skal angribes.

1-2 dage i Kildala – en flod der kun kan nåes med båd

Vi skal 1-2 dage ud til en Kildala og fiske kongelaks. Floden kan kun nås med båd (1 times sejlads) Her er der den mest vidunderlige flod med en stor opgang af kongelaks. Det er kraftfulde sølvbomber, der kan få sveden frem på panden hos selv den mest erfarne fisker. Kongelaksen bliver op til 30 kilo højspændt fighter kraft. Standard størrelsen er omkring  8-15 kilo, men vi løber sandsynligvis ind i meget større fisk. Vi fisker i floden 2 dage og på anden dagen slutter vi ved 15 tiden og sejler ind til et velfortjent bad i nogle hotsprings inden vi lander på lodgen hen på aftenen.

Alternative muligheder for fiskeri

Vi er nu engang i naturens hænder og det betyder vi kan løbe ind i dårligt vejr, fiskene er ikke gået op i floderne og så videre. Det betyder ikke, at vi mister fiskeri, men giver os andre muligheder. Vi har en række floder vi kan fiske i afhængigt af forholdene. Vi har mulighed for havture efter helleflynder, laks og ikke at forglemme krabber til aftensmaden. Mulighed for naturture – hvaler, bjørne, ørne.

Her bor vi i Kitimat

Indkvartering på KITIMAT Lodge i dobbelt værelser med køkken og bad. Eller i enkelt værelser med lille køkken toilet og bad. Værelserne rengøres hver dag og sengene redes. Morgenmad er inkluderet og du kan smøre en madpakke til dagens strabadser. Øvrig forplejning er for egen regning (der er mulighed for at spise på nærliggende restaurant). Du kan melde dig til som enkeltperson eller sammen med fiskevenner. Melder du dig til alene kan du vælge enkeltværelse eller dobbeltværelse. Ved dobbeltværelse matcher vi dig med en anden fisker, og vi anbefaler I mødes inden afrejsen.

Bonus fisk vi kan fange i Kitimat afhængig af tidspunkt

Kongelaks i august og start september.
Sølvlaks i september og oktober.
Chum i oktober.

[su_button url=”https://fiske-eventyr.dk/din-naeste-fiskerejse-til-canada/” target=”blank” style=”soft” background=”#00ab11″ size=”12″ wide=”yes” center=”yes” radius=”0″ icon=”https://fiske-eventyr.dk/wp-content/uploads/2015/03/Til-mail-flyvefisk-gennemsigtig.png” icon_color=”#FFFFFFF”]JEG VIL GERNE KONTAKTES[/su_button]

Hent pdf for Fiskerejse efter Steelheads og kongelaks i jomfruelige floder

Translate »