Afspil video

Ørred og Rødding på Island

Udenfor alfarvej er Island et slaraffenland med utallige søer og elve, store som små, som byder på et fantastisk fiskeri efter røding og ørred, fiskeri som på mange måder kan måle sig med New Zealands klare vand og store, vilde fisk, men med kun små 3 timers flyvetur fra Danmark.

Når man tænker på fiskeri på Island, så tænker man oftest på laksefiskeri langt uden for de flestes økonomiske grænser. Det helt fænomenale ørred og rødding fiskeri er derimod til at komme til for penge og det kan vi tilbyde dig.

Vi skal bo i camp i det islandske højland
Vi skal køre ca. 5 timer fra Reykjavik og ind i det islandske højland. Vi kører gennem Islands fascinerende natur med områder præget af lava og gold og barsk og ind i højlandet. Naturen skifter karakter og bliver erstattet med grønne dale og bjerge, hvor der er utallige søer og små elve, der binder det hele sammen.

Her opsætter vi vores camp, som bliver vores hjem i de næste 6 dage. Det er en telt camp med gode telte, senge, stole og det udstyr vi har brug for til madlavning og hyggestunder. Madlavningen foregår over bål og medbragt grill. Personlig vask og hygiejne foregår i de kolde vandløb og vi laver et toilet i god afstand fra campen.
Campen er vores udgangspunkt og ligger selvfølgelig lige ved fiskevandet, hvor vi både kan fiske i sø og elv.

Fiskeriet og fiskegrej
Vi fisker med flue og spinner efter de bomstærke ørreder og røddinger. De er en del stærkere end vi er vant til og en 50 cm ørred fighter som en 60 cm dansk ørred. Forbered dig på mange spændende herrefights. De største ørreder og Røddinger er i søerne, hvor de bliver op til 80 cm og de mindste 40 cm. De kan jage i flok og fiskeriet kan være lige fra svært til euforisk. I elvene er der ofte lidt flere fisk og lidt mindre. I elevene er der overvægt af ørreder og i søerne en ligeliug blanding. Der er ingen fangstbegrænsninger de steder vi fisker, og fiskene smager fantastisk. 

Anbefalinger til dit udstyr:
– Polaroid Briller, er et must til de skyfrie dage, vandet er de fleste steder spritklart og fiskene kan ofte spottes på lang afstand.
– 3-4 delte stænger, flue og spin.
– En-hånds Fluestænger i #4-7 med flydeliner, evt synkespids.
– Spinnestænger 8-9 fod med kastevægt 10-30 gram.
– Små Nymfer (F.eks. Hares Ear, Black & Red, Pheasant Tail, Green Butt).
– Streamere(let og tungt belastede zonkere F.eks. Black Ghost, Black Ghost Sunburst, – Gule og Orange kroppe kombineret med hvid, grå eller sort Kanin som vinge er sikre vindere).
– Tørfluer/skumfluer kan til tider byde på rigtig godt fiskeri, når vejret tillader det.
– Waders med gummisåler og gerne spikes (filt er ikke tilladt på Island).

Ture fra campen
Vi skal ikke kun fiske lige ved campen, men vi vil tage ture til forskellige elve og søer. Nogle skal vi køre til ½ til 1 time, andre kan vi gå ind til for dem der har friske ben og alderen med sig.

Vejret er omskifteligt
Vi er i det Islandske højland og det gør vejret meget omskifteligt. Temperaturen ligger i gennemsnit mellem 11 og 16 °C. Regnmængden er i gennemsnit 93 – 118 mm i juli og august. Til sammenligning er gennemsnits temperaturen i Danmark mellem 13 – 21 grader og nedbøren 70 mm.
Fra maj til august er der midnat dagslys i Island, selvom solen går ned lige før midnat. 

Du skal være forberedt på lidt af hvert. Lige fra høj solskin og ingen vind til kraftigt vind og overskyet og ind imellem regn. Kommer vinden fra Nord er det koldt og fra syd varmt ganske som i Danmark. 
Du skal have varmt tøj og godt regntøj med. Vi anbefaler og forhandler Geoff Anderson tøj. Som gæst får du 15% rabat.

Grej Desinficering
Alt fiskegrej der har været udenfor Island, SKAL desinficeres inden det må tages med ind i landet.
Dette kan gøres i lufthavnen, ved henvendelse i Tolden i Keflavik. Det tager normalt 15-20 minutter og koster ca. 300,-DKK pr. Person

Grupperejse og bookning
Vi er 6 – 8 mand inklusiv guiderne og vi har 2 eller 3 biler. Som udgangspunkt sover vi i gode tomandstelte, men det er også muligt at være ene mand i et to-mands telt.
Ved bookning sender vi dig faktura på halvdelen af rejsens pris og du modtager mere information og pakkeliste til rejsen.

Bliver rejsen aflyst på grund af Corona får du dine penge tilbage, eller du udskyder rejsen til et senere tidspunkt – valget er dit.

Anbefalinger: Tjek også din rejseforsikring angående Corona og afbestilling. Medbring en god sovepose.

Kulissen er barsk og unik med en storslået natur vi ikke finder andre steder. Fiskeriet er i topklasse under alle forhold og guiderne erfarne Island fiskere – vi tilbyder en turpakke med det hele
fiskerejser efter Laks, ørred og stør fiskerejse til Island 36
Fiskerejse til Island_guiderne (2)

Rune Hageltorn er bidt af det fantastiske ørredfiskeri på Island. Gennem en årrække har han arrangeret ture til Island. Han har intensivt dyrket de fjerne fiskeelve og søer for at finde de unikke spots og den enestående naturoplevelse Island kan byde på.

Rune er både fluefisker og spinnefisker. I de hjemlige fiskevande er det den fynske kyst, der trækker 150 dage om året. Pighvar er også en passion han dyrker med stor succes.

Rune er uddannet friluftsleder og hans levebrød i Danmark er en kombination af sportsklatring og industriklatring. Så er han også uddannet barrista og han står for kaffen på fiskerejserne til Island. Rune er også ambassadør for Geoff Anderson.

Rune Hageltorn

Fiskeeventyr logo med fiskerejser for alle
fiskerejser efter Laks, ørred og stør fiskerejse til Island 47 2

Ørred og Rødding på Island

8 dage fra fredag til fredag 6 fiskedage

Fuld outdoor camp med telte og senge

Flybillet og fuld forplejning

2 biler og alt transport

Alle fiskekort og tilladelser

To lokalt-kendte turguider

Alle de lokale tips, tricks og teknikker.

Pris: 20.650 alt inklusiv

Ikke inkluderet i prisen:

Grej desinficering

Egen rejseforsikring

Jeg er interreseret – kontakt mig

Fiskeeventyr logo med fiskerejser for alle

FISKE-EVENTYR.DK
+45 60 21 14 17
jesper@fiske-eventyr.dk
CVR 37972355
NR. 2800 i REJSEGARANTIFONDEN

Translate »