Google

Igen overrasker Chilliwack floden med udfordrende og konstant afvekslende fiskeri.

Så har vi rundet den første uge i Chilliwack sammen med Claus, Peter, Steen, Robert, Allan og Jesper. Udover det hyggelige selskab og mange fornøjelige stunder, er det fiskeriet der fylder hele dagen.

Selvom der er ret mange helt friske kongelaks og sølvlaks i floden, har det været en udfordring at få dem til at bide. Laksene flytter sig hele tiden og vi har forsøgt at finde dem nye steder. Vi har fisket meget i den øverste del af Vedder og de nye spots er typisk der, hvor laksene skal forbi en snæver passage eller der, hvor de vil stille sig et kort øjeblik før de fortsætter deres færd op i floden. Vi har fundet en del nye spots, der næsten altid kan holde fisk når de trækker op i floden. De nye steder er navngivet efter ham der fandt det og et af de bedste spots er “Claus hole”. Det spot kaster kongelaks af sig.

Fiskerejser-og-udstyr-vi-fisker-med-i-ChilliwackMetoderne har vi også eksperimenteret med. Det er lige fra blyets montering (med eller uden gennemløb) til mange uld varianter og især fiskeri med rogn. Vi laver selv rogn kuglerne vi fisker med. Rogn er helt klart den bedste metode til sølvlaks.

Vi fanger Sølvlaks, kongelaks og hundelaks, og de har alle forskellig adfærd. Sølvlaks er klart den mest sky og den går på lavere vand og tæt ved bredden, så vi vader ikke bare ud i floden og fisker.

De næste dage i Chilliwack bliver fiskeri efter kongelaks med en afstikker til Stave river for at fiske hundelaks på flue og på særligt indkøbte gummi agn. Det bliver spændende om det virker.

Vejrudsigten ser fin ud med lidt regn i ny og næ og ellers sol og overskyet.

This slideshow requires JavaScript.

 

 

Translate »